Lørdagens program

NB: Billet til Bug Fest giver gratis adgang til Geologisk Museum og fotoudstillingen Microsculpture samt foredragsrækken og Insektlaboratoriet (kl. 10-16).

GASTRONOMI

  • Smag på entogastronomi
    Kokkene Michael Pontoppidan (Restaurant Gorilla) og Lui Lezzi (jungla.dk) svinger panderne og tilbereder retter, hvor insekter indgår, inspireret af det nordiske og venezuelanske køkken. Kom og smag, og bliv klogere på de næringsmæssige fordele ved at kokkerere med insekter og de mange muligheder, der er ved at lave hverdagsmad med insekter.
    Sted: Festivalpladsen. Tid: kl. 10-18.

  • Insektsnacks
    Mød forskellige danske virksomheder og iværksættere, som beskæftiger sig med produkter, hvor insekter indgår. Der vil være smagsprøver fra Insekt KBH, Dare to Eat, Enorm og Din Insektbutik. Bugging Denmark vil give råd til, hvordan du selv kan lave en fårekyllingefarm derhjemme, og Buglady viser dig, hvordan du får den bedste smag frem i insekterne.
    Sted: Festivalpladsen. Tid: kl. 10-18.

FORSKNING

  • Insektproduktion i praksis
    Mød forskere fra to store projekter, der beskæftiger sig med insekter som fødevarer. inVALUABLE fokuserer på produktion af melorme, som blandt andet kan leve af restprodukter fra bagerier og bryggerier. GREENiNSECT er et forskningskonsortium, som arbejder med insekter som mad og foder i Kenya.
    Sted: Festivalpladsen. Tid: kl. 10-18.

  • Myrejagten – Citizen science
    Statens Naturhistoriske Museum er med hjælp fra offentligheden i gang med en stor undersøgelse af de danske myrer. Mød folkene bag forskningsprojektet og hør, hvordan du selv kan deltage i undersøgelsen og lave dit eget myre-eksperiment. 
    Sted: Festivalpladsen. Tid: kl. 10-18.

  • Insektmobilen – Citizen science
    Har du nogensinde tænkt over, hvad det er for nogle insekter, der ender som klatter på bilens forrude? Det er forskere fra Statens Naturhistoriske Museum ved at undersøge med projektet ”Insektmobilen”. Et projekt, hvor befolkningen skal hjælpe forskerne med at fange insekter, så de kan finde ud af, hvordan det egentlig står til med insektfaunaen i Danmark. Allerede nu har de brug for børnenes hjælp. De har nemlig ”fanget” en masse flotte insekter, som de skal have talt og sorteret. Så kom hen til bilen med den store ”nissehue” på taget og hør, hvordan I kan hjælpe. Alle børn som hjælper, får en præmie (voksne må også godt være med).
    Sted: Festivalpladsen. Tid: kl. 10-18.

BÆREDYGTIGHED

  • FN’s verdensmål
    I FN-forbundets bod kan du høre om FN’s 17 Verdensmål for Bæredygtig Udvikling, og hvad det har at gøre med insekter som fremtidens føde. Du kan også få taget et billede med dit favoritmål, og prøve kræfter med brætspillet ”Verden på Spil”, der handler om fødevaresikkerhed.
    Sted: Festivalpladsen. Tid: kl. 10-18.

FOREDRAG

  • 11.00
    Kan der leve insekter på andre planeter?
    ANJA C. ANDERSEN Astrofysiker og astronom ved Niels Bohr Institutet

  • 11.30
    Insekters betydning for menneskets evolution
    PETER C. KJÆRGAARD Professor i evolutionshistorie og direktør for Statens Naturhistoriske Museum

  • 12.00
    Insekter i fremtiden: til føde, foder og meget andet
    JØRGEN EILENBERG Professor i insektpatologi og biologisk bekæmpelse ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab

  • 12.30 
    Kommer insekterne virkelig til at lande på de danske spiseborde?
    NINA ASKOV (Buglady) Blogger, mad-entusiast og forfatter til bogen “Insekter på menuen - den nye trend i Europa”

  • 13.00
    Bæredygtighed og FNs verdensmål: Insekter som en vigtig brik i verdensmålene
    STEEN HILDEBRANDT Forfatter, ph.d., professor emeritus, Aarhus Universitet & adjungeret professor på CBS og Aalborg Universitet.

  • 13.30
    Sundt eller bare for sjov? Hvorfor spise insekter?
    NANNA ROOS Ph.d., lektor ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

  • 14.00
    On Eating Insects – Nordic Food Labs arbejde med at skabe et gastronomisk argument for insektspisning
    MICHAEL BOM FRØST Leder af Nordic Food Lab, lektor, ph.d.

  • 14.30 
    Uvurderlige insekter – en udviklingsrejse fra kuriøs til seriøs fødevare
    LARS-HENRIK LAU HECKMANN Faglig leder, biolog, ph.d. ved Teknologisk Institut og faglig projektleder for innovationskonsortiet inVALUABLE

  • 15.00 
    Insekter og urban madrevolution
    JAKOB RUKOV Biolog, stifter af Bugging Denmark og med-stifter af Insekt KBH

  • 15.30 
    Hvorfor er det så svært at spise insekter, men samtidig så nødvendigt for vores verden?
    JON WEGENER Hjerneforsker, ekstern lektor på CBS og medstifter og medejer af Cogency
    VICTOR BLOCH Fremtidsforsker og foredragsholder (victorbloch.com)

BØRN

  • Insekternes superkræfter
    Hvorfor er insekter så små, hvordan sparer de på kræfterne, og hvordan finder de vej? Det er blot nogle af de spørgsmål, som du kan få svar på, når drengene fra ”Legestuen” på Niels Bohr Institutet laver fysikshow og prøver kræfter med insekterne og deres vilde egenskaber.
    Sted: Festivalpladsen. Tid: kl. 10-18.

  • Insektlaboratoriet - workshop for børn
    I Insektlaboratoriet kan du komme tæt på insektforskernes arbejde, når du laver din egen bille på nål, studerer insektbøger, tegner insekter eller laver en myremaske. Du kan også møde insektforsker Line Kræmer, der demonstrerer, hvordan hun tager nærbilleder af danske insekter og giver fifs til, hvordan du selv kan tage flotte insektbilleder.
    Sted: Geologisk Museum. Tid: kl. 10-16.

  • Insektmobilen - Citizen science
    Har du nogensinde tænkt over, hvad det er for nogle insekter, der ender som klatter på bilens forrude? Det er forskere fra Statens Naturhistoriske Museum ved at undersøge med projektet ”Insektmobilen”. Et projekt, hvor befolkningen skal hjælpe forskerne med at fange insekter, så de kan finde ud af, hvordan det egentlig står til med insektfaunaen i Danmark. Allerede nu har de brug for børnenes hjælp. De har nemlig ”fanget” en masse flotte insekter, som de skal have talt og sorteret. Så kom hen til bilen med den store ”nissehue” på taget og hør, hvordan I kan hjælpe. Alle børn som hjælper, får en præmie (voksne må også godt være med).
    Sted: Festivalpladsen. Tid: 10-18

  • Jungletur i Palmehuset
    Kom med kokken, Lui Lezzi, på en tur gennem junglen og hør ham fortælle historier om planter og insekter fra hans eget liv i den venezuelanske jungle. Voksne er også meget velkomne.
    Sted: Palmehuset. Tid: Kl. 17.

MUSIK OG DANS 

  • Syng med Martin og Carsten
    Martin Keller og Carsten Lind, kendt fra ”Naturpatruljen” og ”Martin og Ketil – Verden for begyndere”, vil spille og synge en række sange fra TV-programmerne samt deres nye bæredygtighedssang ”Sustainable City”.
    Sted: Scenen på festivalpladsen. Tid: kl. 10.30, 12,00, 13,30 og 16.00.

  • Insektdans
    Danserne Maja Lindberg og Ester Lindberg fra Dansekapellet udfører dans inspireret af insekters bevægelser og adfærd. Dette vil de gøre til særlig insektmusik produceret ud fra insekters lyde og sang.
    Sted: Scenen på festivalpladsen. Tid: kl. 11.00, 13.00, 15.00 og 17.00.

  • Insekternes lydunivers
    Oplev insekternes forunderlige lyde i Palmehusets oase i et soundscape udviklet særligt til Bug Fest.
    Sted: Palmehuset. Tid. Kl. 10-18.

FOTOUDSTILLING

  • Microsculpture
    Billet til Bug Fest om lørdagen giver gratis adgang til den anmelderroste fotoudstilling Microculpture på Geologisk Museum, hvor man kan opleve den prisvindende engelske fotograf Levon Biss’s kæmpestore og usædvanligt smukke insektportrætter.
    Sted: Geologisk Museum. Tid: Lørdag 26/8 kl. 10-16.